Måske kender du MAX Musikkarrusel i 1. klasse?

Nu kommer der et nyt Karruseltilbud til børn, der går i 2. - 5. klasse!

ORK Orkesterkarrusel

ORK orkesterkarrusel er et godt grundlag for senere valg af instrument og for at mærke glæden ved at lave musik sammen i et orkester.
Du kan gå på ORK orkesterkarrusel i en sæson. Derfter er du klar til at vælge DIT instrument.

 

Hvad går det ud på?
Vi skal lave lyde, toner og spille melodier. Vi skal synge, vi skal lære hvad noder er, og vi skal lege med musikken som stemningsskaber i små musikalske historier og musikeventyr.

På ORK orkesterkarrusel prøver du i løbet af en enkelt sæson flere forskellige instrumenter, men spiller i en periode på det samme instrument, så dine fingre og læber kan nå at finde ud af hvad de skal gøre. Nogle af instrumenterne synes du måske er svære at få til at lyde godt. Det gør slet ikke noget - for i et rigtigt musikeventyr har man brug for både smukke elverfolk og grimme orker!

Målgruppe: 2. klasse - 5. klasse
Instrumenter: Blæseinstrumenter (både træ- og messingblæsere)

Tid og sted:
Tirsdage på Asgård Skole kl. 15.30-16.30
Lærere er: Stine Mogenshøj Leer og Alex Tim Nielsen

Onsdage på Ejby Skole kl. 16.15-17.15

Lærere er: Maj Berit Guassora og Anders Havshøj


36 uger á 60 min. NB! 27 uger á 60 min. i Ejby, hvor undervisningen først begynder i uge 43.