Nyheder

24. januar 2023

Oplev Køge Musikskole til Kyndelmisse

I forbindelse med Kyndelmisse, Køges Kulturnat, kan man opleve børn og unge fra Køge Musikskole optræde flere steder i byen.

Kl. 17.00 – 17.25 i Rådhusarkaden, Torvet 1, underholder Køge Musikskoles Blæserensemble med en festlig blanding af filmmusik, musicalmusik og danske sange.
Samme sted kl. 17.30 – 17.50 er det Korbanden, som optræder med danske, rytmiske sange - ofte med fagter og flere stemmer. Korbanden, der består af elever fra 2.-4. klasse, er et samarbejde mellem Køge Musikskole og Ellemarkskolen. 

Senere på aftenen kl. 18.15 – ca. 19.30 spiller to af musikskolens dygtige guitarelever i ”Det Grønne Hus”, hvor man også kan opleve en udstilling af gymnasiets billedkunstelevers skulpturer.

 

Læs mere om Kyndelmisse i Køge her:

https://www.kyndelmissekoege.dk/

 

SE ALLE NYHEDER >