Nyheder

07. december 2020

Corona-nedlukning december 2020

Information til elever og forældre i Køge Musikskole.

Som de fleste vel allerede er klar over, er der kommet nye og skærpede Corona restriktioner og anbefalinger i 38 kommuner i Danmark.
Køge kommune, og hermed også Køge Musikskole, er omfattet af disse restriktioner, ligesom Køge er omfattet af de yderligere restriktioner, der gælder for de 18 hovedstadskommuner.
For en præcis oplistning af hvad der gælder bedes du gå ind på www.coronasmitte.dk

Dette betyder at Køge Musikskole fra onsdag d. 9. december frem til foreløbig 3. januar 2021 aflyser al fysisk undervisning, alle koncerter og arrangementer og al aktivitet, der kræver fysisk fremmøde på vores undervisningssteder. 
Vores telefoner vil være lukkede, men du kan kontakte Musikskolens kontor på mail: musikskolen@koege.dk.

I det omfang det er muligt, vil der blive tilbudt online-undervisning via en direkte henvendelse fra læreren. Det vil også ske, hvis der bare er tale om en kort telefonsamtale eller videohilsen i ny og næ.
Vi vender naturligvis tilbage når der er nye udmeldinger fra myndighederne enten om genåbning eller fortsat lukning, så hold øje med mailen lige i begyndelsen af det nye år.

Det er godt nok en træls situation, men jeg håber at alle på trods af nye restriktioner får en god jul og kan tilbringe en god og helsebringende juleferie.
Vi ses på et eller andet tidspunkt i 2021.

Mange hilsner
Thomas Winther
Musikskoleleder
SE ALLE NYHEDER >