Nyheder

01. april 2019

Kom til musikskoledage i Tivoli

Igen i år udskriver Musikskoledage i Tivoli en konkurrence, hvor du kan indsende din musik og vinde en studiesession med DMA og P3 Guld nominerede artist og producere Clara Sofie og Malte Rostrup.   

Konkurrencen er et samarbejde med Bandakademiet og Musikmetropolen, og det hele kulminerer i Tivoli lørdag den 25. maj kl. 15.35 i Orangeriet, hvor de bedste seks sange afsløres ved en koncert.

Hvordan tilmelder man sig?
I løbet af foråret kan unge sangskrivere og komponister fra musik – og kulturskoler indsende deres musik på max. 5 minutters varighed. Du kan indsende din musik på én af følgende måder:
- Som en lydfil i Mp3 format
- Link til youtube - video
- Link til soundcloud
- Som et lydarkiv eller video fra en smartphone

Der er DEADLINE for indsendelse af værker mandag den 3. maj til følgende mailadresse:
minmusik@musikskoledageitivoli.dk 
I mailen skal du skrive følgende:
  • navn/navne på komponister/sangskrivere og medvirkende.
  • navn på den musik– eller kulturskole, man kommer fra
  • titel på værket – samt kopi af tekst, hvis der er vokal med tekst i værket (ikke obligatorisk, men juryen bliver glad, hvis de kan læse teksten)
Alle genrer og stilarter er velkomne, også gerne elektronisk musik, musik både med og uden vokal – kort sagt, der er vide rammer!

Hvad kan man vinde?
De seks værker udvalgt af juryen bliver inviteret til at spille lørdag d. 25. maj kl. 15.35 - 16.20 i Orangeriet i Tivoli. På dagen vil juryen vil være til stede og begrunde valget af de to vindere af hovedpræmien samt de fire ”boblere”.
1. præmien, der gives til to værker, er en studiesession med nogle af landets fremmeste sangskrivere og producere.
   
Mere information:
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Musikskoledage i Tivolis tovholder på ”MIN MUSIK” Clara Vuust på mail: minmusik@musikskoledageitivoli.dk 

Download flyer her

 
SE ALLE NYHEDER >