Bas

Instrument:

El-bas

Hey!
Hvis du tror, at elbassen er en kedeligere udgave af en elguitar, tager du grueligt fejl. Hvis du derimod tænker, at bassen er det instrument, der lægger bunden i musikken, og at den, der spiller den, derfor er den mest funky i bandet, ja så er du på rette vej.

Når man spiller bas, er man den, der binder trommernes svedige rytme sammen med guitaristen og pianistens lækre akkorder. Man er simpelthen med lige dér i kernen, hvor det hele sker. Og selvfølgelig er der også mulighed for at tage et par skridt frem på scenen og imponere med en liret solo eller noget blæret slapbas ;)

Bassen er et uundværligt instrument i stort set alt rytmisk musik; pop, rock, metal, jazz, reggae osv., så der er altid noget at lave -og så er der for øvrigt ingen venteliste lige nu!

Hvad kan du lære til basundervisning:
Du spiller musik sammen med musikfiler/CU helt fra begyndelsen

Du lærer at spille efter tabs og noder

Du kan få mulighed for at blive bassist på et at musikskolens mange samspilshold

Du bliver en superfunky musiker!

Ses vi til basundervisning i musikskolen næste sæson?

Tjek lige de her bassister ud på youtube - det kunne blive dig!!

 

Underviser:
Christian Peter Sekjær

 

> Pris: se prisliste